• OMEGNENS STENHUGGERI

    Med 100 års erfaring tør vi godt love, at vi kan producere hvad som helst i granit.

    Gravstenexperten.dk er en udspringer af en gammel familievirksomhed. Siden 1969 har den gamle virksomhed været ledet af stenhuggermester Rudi Larsen, men nu overtaget af svigersønnen Kimo Baggesen.
    Familien har altid sat en ære i høj kvalitet og en tillidsfuld relation til kunderne og den del vil der aldrig blive lavet om på!

    Vi er kendt for at være de bedste til at producere gravsten og bevaringsværdige monumenter med et helt unikt og personligt præg. Fx er vi stolte af at have produceret monumenterne for H. C. Andersen og Søren Kirkegaard, som står på Assistens Kirkegård i København.

    Ud over gravstene arbejder vi blandt andet med restaurering af fredede bygninger, og vi samarbejder med både danske og udenlandske billedhuggere. Desuden udfører vi anlægsopgaver for staten, kommuner, museer, arkitekter og private i både Danmark og Europa.